|
Gulerødder
|
|
|
|
|
Gulerødder er ubetinget hovedafgrøden på Marienlyst. Vi er den 3. største leverandør af økologiske gulerødder i Danmark og har gennem en lang årrække som økologisk gulerodsproducent opbygget en meget stor viden og erfaring,
som vores kunder nyder godt af i dag.
|
|
|
|
Der findes et utal af gulerodsorter med meget forskellig smag, kvalitet og dyrkningsegnethed. Smagen er den vigtigste parameter, når vi skal vælge sorter til dyrkningen. Læs mere om sorter og smag her.
|
|
|
|
Vi sår de første gulerødder til den nye sæson i marts, før vi er færdige med at høste forrige sæsons rødder. Normalt kan vi levere vore egne gulerødder fra midt i juli frem til april/maj. Gulerodsmarkerne bliver
håndluget for ukrudt mindst 1 gang i løbet af vækstperioden. Et stort og tidskrævende arbejde, som udføres af sæsonarbejdere.
|
|
|
|
De første gulerødder topløftes med maskine fra juli, og sælges frem til frosten sætter ind. Herefter er det vintergulerødder vi høster og sælger resten af sæsonen. På grund af det store arbejde med opbevaring i marken,
stiger prisen lidt når vinteren sætter ind. Her kan du læse mere om vintergulerødder.
For også at kunne levere økologiske gulerødder fra slutningen af maj til starten af juli, hvor de nye gulerødder endnu ikke er klar og de gamle er gået til, importerer vi gulerødder hovedsagelig fra en avler i Spanien.
Vi kender også gode producenter i Italien og Israel.
|
|
|
|
Alle gulerødder bliver vasket inden de pakkes og leveres til supermarkederne. De vaskes i rent grundvand, hvor de kører rundt mellem hinanden præcis som når man vasker tøj. Under vaskprocessen beskadiges åndehullerne i
gulerodens skind ganske let, hvilket er årsagen til at holdbarheden begrænses til ca. 3 uger. En uvasket, som opbevares rigtigt, kan holde sig længere tid. Hvis gulerødderne anvendes inden for en uge er der ingen smagsforskel.
Begge dele holder sig i øvrigt bedst køligt og indpakket i plast med lufthuller
|
|
|
|
|
|
|
Kartofler
|
|
|
|
|
En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Vi dyrker hvert år forskellige sorter af kartofler, udvalgt efter tidlighed, sygdomsresistens , smag og konsistens. Vi lægger meget vægt på smagen. En kartoffel der ellers er let
at dyrke og i øvrigt fejlfri har ingen chance hos os, hvis den ikke smager godt.
|
|
|
|
De sorter vi benytter for tiden er:
|
|
|
|
Ditta, som er vores absolutte hovedsort. Det er en middeltidlig kartoffel, der er meget regelmæssig i formen med aflange knolde og glat, gult skind. Den er meget kogefast, gul i kødet og velsmagende.
Skrællen er tynd så den kan spises med. God som alm. kogekartoffel og meget velegnet som pillekartoffel, der oven i købet kan opvarmes igen uden tab af smag og konsistens. På grund af fastheden er den ualmindelig
god til salater. De store kartofler kan ovnsteges f.eks. i både, mens de små kan kommes hele i ovnen.
|
|
|
|
Marabel. Er en tidlig kartoffel, men den smager godt langt hen på efteråret. Knoldene er ovale med gult skind og kødfarve. Kogefast og med kortere kogetid end de øvrige sorter. Velegnet både som bage- og kogekartoffel.
|
|
|
|
Jutlandia. En middeltidlig kartoffel med ovale og velformede gyldne/gule knolde. Meget kogefast. Skrællen er tynd og velsmagende og kan derfor sagtens spises med.
|
|
|
|
Sava. Ovale til langovale knolde med gult skind og kød. Kogefast med en rund og blød smag. Velegnet som pillekartoffel og er god hele vinteren. Sava udmærker sig også ved at kunne holde sig til langt hen i foråret fordi den spirer sent.
|
|
|
|
Solist. En tidlig kartoffelsort, der ikke er så vandet som nogle nye kartofler er. Den har runde til rundovale ensartede knolde. Er hvid i kødet, kogefast og med god smag.
|
|
|
|
De første kartofler forspires i væksthus fra februar måned og sættes i jorden sidst i marts. De tidlige arealer dækkes med plast eller fiberdug og kan høstes og sælges fra omkring 10 juni.
|
|
|
|
De økologiske kartofler kommer ca. 2 uger senere til høst end de tilsvarende traditionelle, da disse er presset frem med kunstgødning. Lidt langsommere vækst giver dog bedre kvalitet,
så de er værd at vente på. De fleste år har vi kartofler nok til omkring maj måned, men udbytterne kan variere en del fra år til år efter vejret og tidspunktet for skimmelangreb.
I maj og juni importerer vi nye kartofler fra Italien og Egypten.
|
|
|
|
|
|
|
Blomkål
|
|
|
|
|
Blomkål er svære at producere økologisk, da de er meget eftertragtet af insekter og larver. Vi har lang erfaring med dyrkningen og kan godt dyrke flotte hoveder i den danske sæson,
der går fra juni til oktober. Vi er nødt til at sikre os en fornuftig pris for varen, også selv om vi får hedebølge og der kommer dobbelt så mange kål til skæring om ugen.
Desværre giver det problemer for salget, da
|
|
traditionelle blomkål ofte falder meget i pris i sådan en situation.
|
|
|
|
Det største problem er dog supermarkedernes manglende forståelse for økologiens natur. De forlanger at de økologiske varer skal være ligeså sterile som de konventionelle,
som jo er det i kraft af sprøjtemidler. Når vi i højsommerperioden har leveret enkelte ellers perfekte, fejlfrie blomkål, som huser et insekt mellem bladene, har vi fået kasseret hele paller.
Derfor er vi nu nødt til kun at dyrke blomkål i udvalgte perioder, hvor vi kan undgå det værste spild og er rimelig sikker på afsætningen. Vi kan ikke leve med, hverken økonomisk eller moralsk,
at skulle smide så mange flotte og ellers fejlfrie blomkål ud.
|
|
|
|
Vi synes det er ærgerligt, at man dermed begrænser forbrugerens mulighed for at købe økologiske blomkål i hele sæsonen. Ikke mindst fordi de smager helt fantastisk. Folk,
der ikke mener at kunne smage forskel på økologiske og konventionelle varer, skal nemlig gå langt uden om økologiske blomkål, hvis de ikke vil omvendes!
|
|
|
|
|
|
|
Rødbeder
|
|
|
|
|
Sås direkte på voksestedet i maj og holdes ren med håndlugning og rensning indtil de høstes før frosten sætter ind. Vi dyrker og sælger kun rødbeder af den runde type,
da de smager bedst i råkostsalat. En anden grund er at de runde typer ikke har den lange types tendens til at ophobe nitrit i sig. Rødbeden er et holdbart produkt og
kan købes fra september til maj. Den er en rigtig god kilde til
|
|
|
sunde og vitaminrige grønsager vinteren igennem Og heldigvis kan den bruges til meget andet end syltede rødbeder.
|
|
|
|
|
|
|
Persillerod
|
|
|
|
|
Endnu en rodfrugt som fortjener langt større anvendelse. De har en fin krydret sødlig smag, kan anvendes rå eller i supper, men de smager også herlig kogt i gryden sammen med kartoflerne.
De sås i maj og vokser langsomt i starten. Der er en del lugearbejde, men høsten kan udsættes til efter nattefrosten er sat ind, da de tåler en del frost. Vi kan levere fra oktober til marts/april.
|
|
|
|
|
|
|
Pastinak
|
|
|
|
|
En fantastisk rodfrugt som helt fortjent har fået en renæssance. Det er en vitaminrig grøntsag med en sød, mild og nøddeagtig smag af selleri. Den kan fås frisk hele vinteren igennem.
Kun fantasien sætter grænser for dens anvendelse. Spis den rå i råkostsalaten eller benyt den i supper og sammenkogte retter. Den smager også rigtig godt gratineret i ovnen eller som mos.
De sås samtidig med
|
|
persillerod, men er noget hurtigere til at spire og gro. Sæsonen strækker sig fra oktober til marts/april.
|