Skånsom mod miljøet Den økologiske dyrkningsmetode tilstræber at bevare naturens kredsløb. Der tilføres og anvendes næsten udelukkende organiske stoffer på marken, derfor er denne dyrkningsform meget miljøvenlig. Der anvendes mindre kvælstof på økologiske gartnerier og der sprøjtes ikke med kemikalier på marken. Derfor er risikoen for nedsivning af næringsstoffer og sprøjterester til grundvandet forsvindende lille. Efter nogle år med økologisk dyrkning, hvor jorden tilføres organisk materiale, øges mikrolivet i jorden og antallet af regnorme vokser betydelig. Flere undersøgelser bekræfter at koncentrationen af en række ynglefugle i det åbne land, er betydelig større på økologiske marker sammenlignet med tilsvarende traditionelle arealer. Det er også kendt at variationen af ukrudtsarter stiger markant ved overgang til økologisk dyrkning. Dette kan være et problem da det giver ekstra arbejde for gartneren, men det giver langt bedre fødemuligheder for fugle og dyr. Levende muld Muldjorden har vi arvet fra vore forfædre. Og man kan sige at vi har den til låns af vore børn, det er meget vigtig at værne om denne resurse som er grundlaget for liv på landjorden. En afgørende forudsætning for at dyrke sunde produkter, er en levende og vital jord. Økologi er at værne om, og tilføre liv til, - jorden. Blandt andet gennem organisk materiale, der tjener som føde for jordens mikroorganismer, hvis opgaver er at omdanne organisk materiale til tilgængelig plantenæringsstof, og at frigøre livsvigtige mineraler fra jordpartiklerne. I en levende sund jord er der millioner af organismer, svampe o.s.v. på hvert kvadratcentimeter. balancen mellem gode og skadelige organismer opretholdes ved hele tiden at holde omsætningen i gang, og behandle jorden med omtanke. Man kan sige at økologi styrker jordens og planternes immunforsvar. Ligeledes er det vigtig at have balance mellem skadelige og nyttige insekter. Som økologisk avler må man leve med at de fleste sygdomme og skadedyr findes på ejendommen, men ved at bruge naturen som forbundsfælle, kan man undgå at dette bliver et problem. Så vi ser ikke nogen grund til at sprøjte med kemikalier. Sundhed Der er ikke brug for store videnskabelige undersøgelser omkring sundheden af økologiske produkter. En smule sund fornuft er nok for at forstå betydningen af en levende afbalanceret muldjord, som har en naturlig frigivelse af næringsstoffer, der kan optages af planterne. I en god dansk jord findes der over 100 forskellige mineraler, der alle har en funktion i opbyggelsen af de afgrøder vi skal spise. Nogle stoffer kræves kun i en ubetydelig mængde, og ingen kender deres funktion til bunds, men planterne optager det fordi de skal bruge alle stoffer som byggesten, ligesom vi optager alle stofferne i vore kroppe, når de vel at mærke findes i den mad vi spiser. Fraværet af nødvendige mineraler i maden kan gøre os modtagelige for sygdomme. Ved brug af store mængder kunstgødning, som er meget letopløseligt, kan den naturlige sammensætning af mineraler, der er tilgængelige for planterne forrykkes, så nogle stoffer kommer til at mangle. Ved længere tids brug af kunstgødning og ensidig dyrkning mister muldjorden en del af sit mikroliv, og har sværere ved at opretholde den naturlige balance, da mængden af organisk materiale bliver for lille. Jorden bliver sløv og doven. Sprøjtning med kemikalier er forbudt på økologiske jordbrug, men er desværre meget udbredt på traditionelle gårde. Der vil næsten altid være restkoncentrationer i de afgrøder som bliver sprøjtet, og ingen kender konsekvenserne heraf før der er for sent. Nye midler betegnes altid som ufarlige, indtil det en dag viser sig at være forkert. På økologiske brug sprøjtes der ikke. Den økologiske dyrkningsmetode er altså uden skyld i sprøjteresterne i vores mad. Energi På Gartneriet Marienlyst har vi hvert år 25 - 30 procent af vort areal udlagt med bælgplanter, for tiden mest rødkløver. Disse planter har den evne at de er i stand til at fiksere kvælstof direkte fra luften, det kan blive til betydelige mængder på en sæson. Ideen er så at denne afgrøde pløjes ned i jorden næste forår, for at tjene som næringsstofforsyning til en kommende grønsagsafgrøde. Det betyder at vi ikke har nogen høst vi kan sælge på dette areal, og det er medvirkende til at prisen på økologiske varer er lidt højere, men for samfundet og miljøet er det er stor gevinst. Energiforbruget ved at skaffe kvælstof på denne måde er næsten lig nul, hvorimod fremstilling af kvælstofholdig kunstgødning er meget energikrævende.