Gartneriet Marienlysts Logo
Gartneriet Marienlyst Statskontrolleret økologisk
Hjem
Om Gartneriet
Produkter
Økologi
Nyheder
Job hos os
Links
Kontakt Os
In English
Nyheder
Oktober 2009
Efterår og firmaudflugt
Vi er nu allerede halvvejs gennem efteråret, der vejrmæssigt har været rigtig flot. Vi har haft en lang og tør periode, som har været ideel til at tage kartofler op i. Alle kartofler er nu i hus og ligger klar til at kunne anvendes vinteren over.
Vi har været på den årlige ”gulerodssafari”, hvor vi besøgte flere af de faste producenter for at se deres marker og hvad de ellers har af større og mindre projekter.
Hos Bjarne på Elmegård så vi hans nye gulerodsoptager, - et teknologisk, computerstyret vidunder, der nærmest ligner noget fra en anden planet. Stor, imponerende og meget effektiv.
Bjarne har mange jern i ilden og har også lige sat Danmarks første økologiske biogasanlæg i drift. Det er meningen at anlægget skal producere økologisk gødning og biogas ud fra plantemasse, som han primært producerer på gårdens egne marker. Et stort og spændende projekt, som ud over at gøre hans bedrift klimaneutral og uafhængig af husdyrgødning også vil gøre ham i stand til at producere og sælge energi. Hele 3 ting med store perspektiver!
Hos Arne i Christianshede smagte vi på nogle nye gulerodssorter, som vi gerne vil teste. Specielt én vakte begejstring og det bliver spændende at se, hvordan den udarter sig. Det er det, der er så fascinerende ved gulerødder. Selvom den smagte godt, som den stod dér på marken, er det ikke sikkert den bliver ved med det. Ud over smagen er der også andre parametre, der gør sig gældende når en ny sort skal optages i produktionen. F.eks ser vi på holdbarheden efter høst og hvordan guleroden generelt klarer sig på marken.
Verdens 9'ende vidunder
Billede Billede
Bjarne fra Elmegård viser sit nye vidunder af en gulerodsoptager frem
...i arbejde
Billede Billede
Gulerodsoptageren på arbejde. Den ligner ikke noget, man lige har set før. På besøg i en 1,6 km. lang gulerodsmark. Som alle økologiske gulerodsmarker, bliver den luget med håndkraft! Hvem sagde, at økologiske gulerødder er dyre?
Økologisk biogas
Billede Billede
Det nye økologiske biogasanlæg på Elmegård. På tur inde i selve biogas-tanken, inden den blev taget i brug. Det var nok eneste chance for at se den indefra!
Tillbage