|
Ile de Batz er en lille fransk ø som ligger ud for Bretagnes kyst ved den engelske
kanal. Øen er omkring 3,5 km. lang og ca. halv så bred. Da øen er omgivet af ret
varme vandstrømme er her et perfekt sted til at dyrke tidlige kartofler.
Det specielle ved netop denne ø er, at de fleste af øens små jordbrug dyrker
økologisk. De har typisk en til to hektar med tidlige kartofler hver, og stort set
alt arbejde laves med hænderne. For os kan det virke som om de ikke rigtig er fulgt
med tiden, men det at de holder fast i de gamle principper gør at de laver et unikt
produkt, rigtig håndsamlede nye kartofler med løs skin som vi elsker det i Danmark.
De lægger deres forspirede kartofler af sorter som ostara og starlet mens det
stadig er først på vinteren i Danmark, jorden bliver kun tilført økologisk gødning
suppleret med tang fra det omliggende hav.
Når de første kartofler er klar i april
og maj håndsamles de op i små trækasser, der stables på paller og sejles med en
lille færge til fastlandet, herfra køres de til os i Danmark,vi pakker dem straks
og sender dem ud til forbrugerne via Årstidernes abonnementskasser, og via enkelte
kvalitetsbeviste supermarkeder. Efter 3-5 uger kommer de Danske
så på banen, men den franske kvalitet er fuldt ud lige så god. Der er meget få
egne af Europa hvor man graver kartoflerne op mens de stadig har løs skind, som
vi gør det i Danmark, men i Bretagne har man samme smag. Kartoflerne herfra er
ikke ødelagt af maskiner, skindet er stadig hel og kan smuttes af, før de kommer
i gryden. Man kan se at den enkelte avler gør sig umage med sine kartofler.
Prisen er godt nok højere end tilsvarende maskinhøstede, men kvaliteten
kompenserer så rigelig for merprisen.
|